Tilbage til forsiden
Senest opdateret 27. maj 2008
Tilbage til anetavlen
Vibeke Nordestgaard
født den 8. Juli 1998 i Brønshøj sogn, Sokkelund herred, Københavns amt
døbt den august 1998 i Brønshøj kirke, Brønshøj sogn, Sokkelund herred, Københavns amt
Martin Nordestgaard
født den 22. september 2000 i Slangerup sogn
døbt den november 2000 i Slangerup kirke, Slangerup sogn, Lynge-Frederiksborg herred, Frederiksborg amt
Forældre
Tine Kirkegaard og
Palle Lindgaard Nielsen
Noter
Vibeke
Martin
Tilbage til anetavlen
Tine Kirkegaard
født den 16. Juni 1964 i Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
døbt den
konfirmeret den
Forældre
Ruth Blaabjerg Nielsen og
Svend Aage Kirkegaard (SAK)
Ægteskab
gift 12. august 1989 i Gimsing kirke med
Palle Lindgaard Nielsen, født den 2. marts 1964 i Gimsing sogn, søn af Birgit Lindgaard Pedersen og Kaj Aage Nielsen.
Børn
Vibeke Nordestgaard, født den 8. Juli 1998 i Brønshøj sogn, Sokkelund herred, Københavns amt
Martin Nordestgaard, født den 22. september 2000 i Slangerup sogn, Lynge-Frederiksborg herred, Frederiksborg amt
Noter
Tilbage til anetavlen
Palle Lindgaard Nielsen
Født den 2. marts 1964 i Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
døbt den 27. marts 1964 i Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
konfirmeret den maj 197x i Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
navneforandring den 1. maj 1987 til Palle Nordestgaard
Forældre
Birgit Lindgaard Pedersen og
Kaj Aage Nielsen
Ægteskab
gift 12. august 1989 i Gimsing kirke med
Tine Kirkegaard født den 16. Juni 1964 i Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt, datter af
Ruth Blaabjerg Nielsen og
Svend Aage Kirkegaard
Børn
Vibeke Nordestgaard, født den 8. Juli 1998 i Brønshøj sogn, Sokkelund herred, Københavns amt
Martin Nordestgaard, født den 22. september 2000 i Slangerup sogn, Lynge-Frederiksborg herred, Frederiksborg amt
Noter
Tilbage til anetavlen
Ruth Blaabjerg Nielsen
født den 20. april 1930 i Struer sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
døbt den 18. maj 1930 i Struer sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
konfirmeret den
død den 19. Januar 1997 på Holstebro sygehus
bisat den 25. Januar 1997 fra Struer kapel
Forældre
Else Marie Jensen Dam og
Nikolaj Kristian Blaabjerg Nielsen
Ægteskab
gift 19xx med
Svend Aage Kirkegaard, søn af
Børn
Sannah Kirkegaard, født den i Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
Tine Kirkegaard, født den 16. Juni 1964 i Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
Noter
Tilbage til anetavlen
Tilbage til anetavlen
Birgit Lindgaard Pedersen
Født den 23. februar 1941 i Ørum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt
døbt den 16. marts 1941 i Ørum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt
konfirmeret den 1955
Forældre
Karen Othilde Klausen og
Martin Henry Lindgaard Pedersen
Ægteskab
gift 13. maj 1961 i Borbjerg kirke med
Kaj Aage Nielsen født den 14. februar 1927 i Spjald, søn af Kirstine Nordesgaard og Jens Ingvard Nielsen.
Børn
Henning Lindgaard Nielsen, født den 23. Juni 1962 i Gimsing sogn
Palle Lindgaard Nielsen, født den 2. marts 1964 i Gimsing sogn
Bente Lindgaard Nielsen, født den 7. maj 1972 i Gimsing sogn
Noter
Birgit skrev i 2006 en fortælling til Palles søn Martin om julen i hjemmet under og efter 2. verdenskrig. Denne fortælling er gengivet herunder.
Kære Martin!
Her har du så lidt om, hvordan farmor fejrede jul, den gang jeg var en lille pige.
Det hele startede med, at oldemor syede nye kjoler til os tre piger, og de var ens. Den gang var der ikke noget, der hed pakkekalender, men vi fik een julekalender, som vi så skiftedes til at åbne. Kl.16,00 gik vi alle i kirke i vores pæne nye tøj. Vi havde også fået nye frakker. Jeg kan huske, at et år var min lyseblå, mens Inga og Jette havde fået en, der var ternet. Det var første gang, farmor fik en frakke, der var anderledes end deres, og jeg var meget stolt.
Oldefar købte juletræet og pyntede det aftenen før juleaften, og så måtte vi ikke komme ind i den store stue, for vi måtte ikke se træet før juleaften, efter vi havde spist.
Vi fik altid risengrød med kanel, sukker og en stor smørklat, og vi måtte jo spise op, for mandlen var jo i risengrøden. Jeg tror nok, at oldemor snød en gang imellem og puttede mandlen i en bestemt tallerken. Efter vi havde spist risengrøden, fik vi sommetider and, men det skete også, at vi fik flæskesteg. Når vi havde spist, skulle der vaskes op. Der var jo ikke noget, der hed opvaskemaskine den gang, og vi skulle hjælpe. Oldefar tændte så lysene på juletræet, og så blev dørene lukket op, og endelig kunne vi få juletræet at se. Vi tog så hinanden i hånden og gik rundt om træet, mens vi sang julesalmer. Vi syntes, det var alt for mange, vi skulle synge. Vi var jo spændte på, hvad julemanden var kommet med af gaver.
Ét år havde farmor manglet sin dukke meget længe. Jeg kunne ikke finde den, men da det så blev juleaften, og jeg pakkede min julegave op, var det min dukke i en flot, ny rød dukkeseng, og så havde hun fået noget flot nyt strikket dukketøj, kjole, bukser, frakke og hue. Oldemor havde syet sengetøj til sengen, og der var broderet navn på. Min dukke hed Lone. Oldefar havde lavet dukkesengen, og dengang havde vi en "ungpige" i huset, og det var hende, der havde strikket dukketøjet. Når vi så havde åbnet gaver og ryddet papiret væk, fik vi julegodter, som oldemor selv havde lavet.
Farmor kan huske, at lige efter 2. Verdenskrig kunne man ikke få marzipan, så oldemor kogte kartofler, mosede dem, og så blev der blandet flourmelis og mandelessens i, og det var slet ikke så ringe. Oldemor var god til at lave konfekt, og det blev til grise, hjerter, trefarvet trekanter, dadler med marzipan overtrukket med chokolade og meget andet. Det blev gemt væk i spisekammeret i kælderen. Vi havde jo ikke køleskab den gang.
Oldemor bagte også mange småkager, vaniljekranse, finskbrød (dem elskede farmor), jødekager, trekantede brunekager, pebernødder, fedtebrød, sukkerkringler, og så var der også en slags mere, men dem kan jeg ikke huske, hvad hed, men de smagte også godt. Der blev også bagt lagkagebunder, sandkage, marmorkage, boller, kringler, der blev lavet kiksekage, og alt blev gemt væk til jul. Småkagerne kom i dåser, og så satte oldemor klisterbånd på, for de måtte ikke spises før til jul.
Tilbage til anetavlen
Kaj Aage Nielsen
født den 14. februar 1927 i Spjald sogn
døbt den
konfirmeret den 20. april 1941 i Skjern kirke af sognepræst S. Bækgaard
død den 27. November 2013 på Brønderslev Plejehjem, Waldemarsgade
bisat den 4. December 2013 fra Struer kapel
Forældre
Kirstine Nordesgaard og
Jens Ingvard Nielsen
Ægteskab
gift den 13. maj 1961 i Borbjerg kirke med
Birgit Lindgaard Pedersen født den 23. februar 1941, datter af Karen Othilda Klausen og Martin Henry Lindgaard Pedersen.
Børn
Henning Lindgaard Nielsen, født den 23. Juni 1962 i Gimsing sogn
Palle Lindgaard Nielsen, født den 2. marts 1964 i Gimsing sogn
Bente Lindgaard Nielsen, født den 7. maj 1972 i Gimsing sogn
Noter
Kaj fortalte i 1983 følgende til slægtsbogen:
Jeg blev født i Spald den 14. februar 1927, men husker meget lidt derfra, - jeg var kun to år, da vi flyttede til Skjern.
Den 1. april 1934 begyndte jeg min skolegang på Skjern byskole, og efter femte klasse fortsatte jeg på Skjern Realskole fra april 1939 til marts 1943. På grund af krigen var det meget vanskeligt at finde en læreplads, så jeg begyndte som bud i Skjern Brugsforening, det var hårdt arbejde, samt en endeløs række af punkteringer, men alting får jo en ende. Skjern Bank søgte en elev, og i mit stiveste puds og fulgt af min far var jeg til ”samtale” hos bankdirektøren. Jeg begyndte som elev i oktober 1943. Lønnen var 50 kr. om måneden.
I elevtiden skulle jeg gå handelsskole 2 dage om ugen i vinterhalvåret fra kl. 12-22. Elevtiden blev afsluttet med et 3 mdr. kursus på Købmandsskolen i København.
Derefter kaldte forsvaret. Den 11. maj 1949 skulle jeg møde på Ingeniørkasernen i København. Jeg havde selv valgt telegraftropperne, da jeg i mellemtiden var blevet angrebet af ”radiobacillen” og gerne ville lære morsetelegrafi for at få amatørradiosendetilladelse.
I oktober 1949 blev jeg udstationeret til 7. regiment i Fredericia for at betjene regimentets faste radiosender, indtil jeg den 22. april 1950 blev hjemsendt fra Langelandsgades Kaserne i Aarhus. Hjemsendt fra militæret, genoptog jeg mit gamle job i Skjern Bank.
Ved en prøve afholdt hos Post og Telegrafvæsnet i Esbjerg lykkedes det mig, at få amatørradiosendetilladelse. Det var starten til mange spændende timer i fritiden.
I foråret 1951 flyttede jeg til Herning Handels- og Landbrugsbank, senere Midtbank. Herning havde en lokalforening af radioamatører, som jeg hurtigt fandt sammen med.
Det var ganske langsomt ved at gå op for mig, at min hu stod til elektronikken, men det var først da jeg læste en artikel i ”Det Bedste” med titlen ”Er De tilfreds med Deres arbejde?”, at det stod helt klart for mig, at jeg i grunden kun levede i min fritid, - der skulle dog endnu mange og lange overvejelser til, inden jeg den 1. maj 1952 startede på en uddannelse som elektriker, men den 30. april 1956 havde jeg mit svendebrev.
Nu kom der en travl tid. Skjern og omegn overgik fra jævnstrøm til vekselstrømsforsyning, men da det var overstået, kom der en meget stille tid, hvor jeg som yngste svend i firmaet, blev fyret.
På den tid kom jeg ofte hos en lokal radioforhandler, der en dag fortalte mig, at man på B&O i Struer manglede arbejdskraft, - om jeg ikke havde lyst at tage med, når han næste gang skulle besøge fabrikken i Struer. Jeg havde da gået ledig en måned.
I B&O´s kantine fik jeg lejlighed til at snakke med en værkfører fra produktionen samt servicechefen, og da vi tog derfra, havde jeg fået tilbud om at starte i løbet af en uge.
På min tidligere arbejdsplads havde jeg en del udearbejde og været meget selvstændig, så det var lidt af en omvæltning, at jeg nu skulle arbejde inde og ved et samlebånd, hvor jeg var et lille led i en længere kæde, men den menneskelige tilpasningsevne er jo stor, så det varede ikke længe, inden jeg havde fundet mig til rette. Mit arbejde ved samlebåndet blev dog kun af kort varighed, så blev jeg flyttet ind til radioreparation og derefter til slutafprøvning af først radio og senere TV.
Arbejdet med slutafprøvning var bestemt ikke spændende, men nu var jeg jo så heldig, at B&O's instrumentafdeling, der på det tidspunkt bestod af to mand, skulle i gang med afprøvning og justering af centrale signalfordelingsanlæg. Det kendskab, jeg som radioamatør havde til sendere, kom mig nu til gode, idet jeg blev udlånt til instrumentafdelingen for at udføre arbejdet. Her befandt jeg mig som blommen i et æg, og da man senere havde brug for en mand mere i afdelingen, fik jeg stillingen og har været der siden.
Den 13. maj 1961 blev jeg gift med Birgit Lindgaard Pedersen i Borbjerg Kirke, og vi boede de første år i en lejlighed i "Nørgård" i Gimsing med dejlig udsigt over Limfjorden. I sommeren 1966 flyttede vi i eget hus på Fuglebakken 7, hvor vi har boet siden.
De første år var Birgit hjemmegående, men begyndte så at arbejde igen, - i de senere år som sygehjælper på plejehjem og Centralsygehuset i Holstebro. I 1982 måtte Birgit på grund af sygdom finde et andet og mindre fysisk krævende arbejde og har siden den 1. februar 1982 været ansat ved Struer kommune som beskæftigelsesvejleder, hvor hun tager ud til handicappede og pensionister med håndarbejde.
Den efterfølgende tekst er skrevet efter Kajs død i 2013
I 19xx solgte Kaj halvdelen af huset på Fuglebakken 7 til sin ældste søn Henning. De arrangerede sig således at Kaj boede på første sal og Henning boede i stuen med sin hustru Ulla og deres 2 drenge, Rolf og Rasmus.
I 19xx solgte Kaj resten af huset på Fuglebakken 7 til sin ældste søn Henning og flyttede i hus på Fuglgaardsvej
I 20xx flyttede Kaj til Brønderslev. Her havde hans datter Bente og hendes mand bygget nyt hus og fået indrettet øverste etage med thekøkken og badeværelse således at det kunne fungere som en lejlighed.
I 2013 flyttede Kaj på plejehjem i Brønderslev. Han faldt i xx-2013 og brækkede venstre lårben.