Bente Lindgaard Nielsen
født 2. maj 1972 i Gimsing sogn, Ringkøbing amt
døbt 1972 i Gimsing sogn, Ringkøbing amt (døbt i Struer kirke, da Gimsing kirke var under renovering)
Forældre
Birgit Lindgaard Pedersen og
Kaj Aage Nielsen
Gudmor
Faddere
konfirmeret
DATO i Gimsing kirke, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
Karakter, m.m
Vaccineret d. af
Ægteskab
gift den 7. juni 1997 i Gimsing kirke med Kurt Bonde Poulsen født den 19. juni 1965, søn af Inga og Tage Bonde Poulsen, Struer.
Børn
Jacob Lindgaard Poulsen, født 1. januar 2005 i Serritslev sogn
Noter
Efter giftermålet er Bentes fulde navn, Bente Lindgaard Poulsen.
I 2008 fortalte Bente følgende til hjemmesiden:
I 1996 blev jeg uddannet som veterinærsygeplejerske. Jeg har altid været meget glad for dyr og især katte.
Derfor flyttede vi til en nedlagt landejendom i Serritslev nord for Brønderslev, hvor vi startede en kattepension. Men for et år siden fik vi mulighed for at bygge nyt hus lidt længere nede af vejen. Her kunne vi få opfyldt vores drøm om et træhus og samtidig beholde vores gode naboer. Det hus er vi nu flyttet ind i, selv om håndværkerne ikke er helt færdige. Følg med i byggeriet på www.katteferie.dk.
Jeg var rigtig glad for at arbejde som veterinærsygeplejerske, men det er ikke nemt at få arbejde her i Nordjylland som dette, så da jeg havde endt min barsel, begyndte jeg at læse til sygeplejerske, og det forventer jeg at være færdig med til sommeren 2009. Det er en hård uddannelse, især når man har familie med en dreng på 3 år at tænke på. Men det er gået fint indtil nu, og håber også, at de 2 sidste semestre vil gå godt. Glæder mig til at komme ud og arbejde igen og ikke bare sidde på skolebænken, - det er ikke mig.
Kurt er projektleder hos DBC (Dansk Bibliotektscenter) i Ballerup. Han er i Ballerup 3 dage om ugen, og de to andre dage arbejder han her hjemmefra. Det fungerer rigtig godt. Han flyver derover fra Aalborg. Tager hjemmefra kl. 7.00 og er hjemme igen kl. 17.30. Så det er som en normal arbejdsdag.
Jacob går i den lokale børnehave, og er meget glad for det. Der lærer han de unoder en dreng nu skal lære af kammeraterne.
Det bedste ved, at vi har bygget nyt hus, er, at min far flytter ind på overetagen. Det er noget, vi har snakket om i flere år, så nu fik vi endelig muligheden. Far får sin egen lejlighed på 100 kvm. med et lille køkken. Det skal jo stadig være sådan, at vi kan være os selv, både ham og os. Men jeg tror også det tit vil være sådan, at han lige kommer ned for at spise sammen med os, og Jacob vil sikkert også tit løbe op til morfar og fortælle om hans dag. Så det bliver rigtig godt for os alle.
Min mor bor i et lille hus i Tårs. Det har vi stor glæde af især nu, hvor vi har fået Jacob. Hun nyder også at være blevet mormor.